Hopp til hovedinnhold Hopp til bunnen av siden
logo: Forsvarsbygg.no

Historiske kart

Image "chapter-4-59-1.jpg" without description

«CARTE OVER STAVERN.» 1747(?) Før 1750 bestod befestningene ved innseilingen til Larvik kun av Stavern fort, som ble påbegynt i 1687 og allerede etter få tiår hadde forfalt sterkt. Fortet var en liten donjonfestning med retransjement, og rommet husvære for kommandant, offiserer og mannskaper. Et inntrykk av festningsanlegget slik det fremstod rett før verftet ble påbegynt, får man ved å granske de to kartene som gjengis her, begge fra ca. 1747, altså etter at dagens kommandantbolig ble oppført. A: Comandant-huus; B: Fortifications- og Artillerie-Officiers Vaaning; C: Baraqve; D: Veed-material-huus; E: Corps de garde; F: Kruud-hvølving; G: Taarnet; H: Gamle Værcker; I: Gamel nedfalden Muur; K: Nye projecterede Værcker; L: Fæstnings bryge. RAk/93-1726

  

Image "chapter-4-59-2.jpg" without description

UNDER OMMURING. Det andre kartet går mer i detaljer om murverket og dets tilstand: AA: Den brøstfældige og needfaldne Graasteen Tørmuur; BB: hvor langt ud den nye muur kunde andlegges til Fæstningens bedre Defension; CC: Det Stycke muur paa 880 Cubic alen som næste Aar kunde foretages til opmuuring; DD: Ravelinen som er en brøstfældig Graasten Tørmuur, kunde andlægges og opmuures videre ud; EE: Det Stæd som det nye Matterial Huus kunde opbygges. RAk/93-1722

Image "chapter-4-60-1.jpg" without description

1751. «Grund-Teigning over eendeel Situation ved Friderichs-Wærn og dens Haun, Samt Werfw-Stædet, og dessens anleggende Defensions Wærcker.» På dette kartet fra 1751 får vi et innblikk i situasjonen året etter at anleggsarbeidet ved verftet var kommet igang. Vi legger spesielt merke til hvor langt inne den naturlige strandlinjen egentlig gikk (legg merke til den påbegynte utfylling A), og at den skulle flyttes helt ut til linjen F – F. Med andre ord hviler både skjærbåtskurene, galeiskurene, sjaluppskuret og fregattbeddingen på utfylte masser, som er lagt på et underlag av nedrammede peler. Vi får videre vite hvilke bygninger som så langt er reist: «a: forrige Aar opbygde Kalke- og Material Skuur; b: et Arbeids Huus; ligeleedes af Stænderwerck med Bræder Tækket og beklædt, forrige Aar opbygt; c: Een Smedie af Bindings Wærk og Muur, 1750 opbygd; d: Et Proviant Huus af Stænderverk, med Bræder tækket og beklædt, 1750 opbygd; c:c:c:c: Officerer og Gemeenes Baraquer; 2de Etagier høie, af tømmer, Aar 1750 opbygt, men dette Aar indreed og indretted til beboelse; f:f:f: Commendeurens Wohnings Huus, front Huuset af Grundmuur og flygel Bygningerne af tømer dette aar opført; g: Et 2de Etagier høi, dette Aar opbygt Grundmuuret Proviant Huus; h: Weyerboed og Contoirer, af Bindings Wærk og Muur, dette Aar opbygt; i: Een af Stænderværk opsat, med Bræder tæcket og beklædt Kalcke Boed, dette Aar opbygd; k: Een af tømmer Baraqve Bygning, 2de Etagier høi, dette Aar opbygd; l: Een Werkstæd Bygning, Som udi neste Aar vil opføres og hvorved Fundamentet i Aar er anlagt; m: Presenterer Stædet hvor een Baraque for de Geemeene næste Aar vil opbygges; n:n:n: n: foreviiser Stædet til Officeerers og Gemeenes Baraquer, som næste Aar vil opbygges.» Teksten i rødt anviser tomtene for sjaluppskurene, bradbenken, og fregattbeddingen. Teksten i den andre rammen («Grund-Teigning») refererer til randtegningene nederst, og beskriver snitt av selve vollanlegget og de to dammene i batterienes døde vinkler (jfr. kataloger for 1058 Skoledammen og 1059 Kirkedammen). NRA SE 19

Image "chapter-4-61-1.jpg" without description

1756. «Delineations Teigning over Friederichswærns Fæstning, Wærfv, Havn og Øer. Kartet, som det flere steder i foregående tekst er vist detaljer av, viser Fredriksvern slik det var i 1756. Nå var sjøbatteriene ferdigstilt, likedan fem av landfrontens batterier. Store deler av bygningsmassen var påbegynt. Den omfattende tegnforklaringen lyder: «A.A: Galley Skuure, B: Skier Baad og Dobbelte Chaloupe Skuure; C.C Magazin Huus; D.D: Tachelagie og Tøy Huus; E: Werkstæder; F: Smedie; G: Tiære Magazin, indrettet under Vagten N; H: Chaloupe Skuur; I: Bæg og Tiære Kiedel; K.K: Gemeene Baraquer; L.L: Officeer Huuse; M: Proviant Huus; N: Vagten; Nn: Contoir og Vejer Huus; O: Cheffens Huus; P: Dehle Hauge; Q: Brøgers; R: Bagers; S.S: Tømmerlaug; T: Kran og Brabenck; U: Material Bod; W: Kirken; V: Bedingen; X.X: Slæbe Steder; Y: Kuul Hauge; Z: Bødkerens Indlucke; Æ: Porten for indgangen til Wærfvet; [heretter med sort blekk:] O: Tømmer Grav; A: Canalen; B: Sproite Huus; C: Münster Huus; D: Brabenckens Bod; E: Kalcke Skuur; F: Spaane Hauge; G: Maste Grav; H: Broe over Canalen; I: Material Skuur og Affalds Hauge for Skibsbyggeriet; K: Indhegning for Canoner; [farveskifte] a.a: Bolværker til Søen, og Canalen, tilligemed [?] for Tømmer Graven Litr. Ø; b.b.b.b: Er en Linie som viser Strækningen af faste Landet, dra Begyndelsen, hvorfra opfyllingen er skeed ud efter; a.c.d.e.f. Retrenchementet. om Wærfvet; g.h.i; Batterier imod Vandsiiden; k.l.r.s: Batterier, som andslutter Wærfven, ved sydlige Steder, og beskyder eendeel af Haunen, og Bugten Litr. L, samt Stædet Litr. M; t.u. Batterier, imod Væst Indløbet; p.q. Batterie, for Hucken imod samme Indløb; L: Bugten; M: Stæd hvor en Fiende kand sætte sig; N: Bassein uden for Retrenchementet; O: Bassein ved Byen; P: Bassein inden for Retrenchementet; Q og R: Tvende Basseins uden for Retrenchementet; S.S: Tree Rænder imellem Basseinerne Litr. Q og P, samt fra Basseinet Litr. P til Canalen Litr. A; T: Ditto Rænder fra Basseinet Litr. R til Cheffens Waanhus Litr. O, og Smedien Litr. F; [siste linje, i kartbretten, er uleselig]» Nedre halvdel av bladet som viser øyene utenfor Fredriksvern er utelatt for å øke lesbarheten. Utsnitt av RAk/93-1730

Image "chapter-4-62-1.jpg" without description

1812. «Plan af Fæstningen Friderikswærn». Tegnforklaringen lyder: «A: Kongens Batterie; B: Dronningens Batterie; C: Tredobbelte Skandse; D: Søndre Batterie; E: Vadeholmens Haubitz Batterie; F: Kronprindsens Batterie; G: Prinds Frideriks Batterie; H: Norske Løves Batterie; I: Kikudøens Batterie; K: Tidseløens Batterier; L: Et paabegyndt Batterie paa Riisøen; M, N, O: Nordre, mellemste og søndre Blokhus, det sidste indrettet til Kanoner; P: Vagthuse paa Værfvet; Q: Cheffsvaaning; R: Contoirer; S: Smedie; T: Tøjhuus; U: Magaziner; V: Krudttaarne; X; Material Skure; Y: Kanonbaadeskure; Z: Fregatbeeding. Denne Plan er sammensatt efter Obersterne v Bangs og v Krags Opmaalinger til Land- og Søesiden, men tillige de Forandringer tilføjede, der ere foretagne indtil 1812.» Kartet oppsummerer stillingen for verftet som fortifikasjon da napoleonskrigene og marinetiden nærmet seg sin slutt, i 1812. Det gir et meget godt bilde av verftets maksimalt utbredte totalforsvar. Jfr. også RA/93-1558 som er gjengitt i utsnitt flere steder. NRA KBK XVIII 90

Image "chapter-4-63-1.jpg" without description

1758. «Grund Rits af Friderichs Wærns Wærfts Defentions og Etablisements Arbeyder Saasom det udi Aarits udgang 1758 er Fuldført og Forfærdiget». Teksten lyder: «a.c.d.e.f. Retrenchementet om Warved; g.h.i: Batterie mod Østre Indløb Fra Søen; k.l.r.s: Batterie mod Sydlige Side til Søen; p.q. Batterie for Hucken mod samme Indløb; [litera med rødt:] AA: Galley Schuure; B: Schiær Baad og Dobbelte Chalup Schuure; C: Magazin Huus; D: Tachlage og Tøy Huus; F: Wærchstæder; F: Smedie; G: Tiære Magazin indrettet under Wagten N; H: Challupe Schuure; KKKKKK: Gemene Braquer; LLLLLL: Officer Braquer; M: Proviant Huus; N: HovedWagten og Nn Contoir og Weyer Huus; O: Commendant og Chefens Huus; P: Dehle Hauge; SSSSSSSS: Tømmer Lauge; T: Kran og Brabench; U: Matterial Bood; W: Kirchen; XXX: Slæbe Steder; Æ: Port til Indgangen paa Wærven; Ø: TømmerGrav; Z: Wagt og Sprøite Huus ved Braquerne; [litera med sort:] AA: Canalen; B: Sprøyte Huus; C: Münster Huus; D: Brabench boed; E: Kalche Schuur; F: Spone Hauge; G: Maste Grau; H: Bro over Canalen; I: Material Schuur og Affaldshauge for Schibsbygeri; K: Indhegning for Canoner; L: Bugten; M: Stæd hvor en Fiende kand sette sig; N N: 2de Basseins uden for Retrenchementet; O: Bassein ved Byen; P: Bassein inden for Retrenchementet; Q og R: 2de Bassein uden for Retrenchementet hvor fra Renderne er lagt; SS: Tre Render fra Basseinet Litt R til CheffensWaaning Litt. O og Smedien Litt. F; TT: Ditto Render fra Basseinet Litt Q til Basseinet Litt. P og der fra til Canalen Litt. A; UUUU: Muurede Render til Vandets afløb til Søen; V: Krud Torn; W: Rev at hindre Søens styrtning. Den Puncterede linie m.n.o.p.q.v. er Delet imellom Friderichswærns og Greven af Laurwigs Grund. Friderichswærn den 31. Dec. 1758. J[oachim Christian] Holm.» NRA AB 139 (ligner NRA AB 140 og RAk/93-1729

Image "chapter-4-64-1.jpg" without description

1784, SKYTESEKTORER. Denne fremstillingen av verftets sjøforsvar, antagelig fra uroåret 1784, gir et godt bilde av samvirket mellom de ulike batteriene. Når vi tror det er fra 1784, er det fordi det inneholder akkurat den samme informasjonen som NRA KHB m4-2, med unntak av teksten: «Tægning over Friderichswærns Defension nedsendt fra hr. Comendant Grodtschilling [uleselig dato] 1784». Nevnte kart er antagelig laget på grunnlag av det som her er gjengitt. Dessuten ser vi galeiene på vannet, noe de ikke hadde vært siden 1773. De to skipene A og B er antagelig bombarderene Modet og Dragen, som dette år ble nødtørftig reparert for i påkommende tilfelle å kunne brukes som flytende batterier til supplerende forsvar av innseilingene. (Schiøtz 1919: 65) Interessant nok står det utenfor Kronprinsens batteri at skuddene herfra ikke forsvarer innløpet, men bare kan hindre små fartøyer i å gjøre landgang. NRA SE 7

Image "chapter-4-64-2.jpg" without description

1787, GROTSCHILLINGS PLAN. «Plan Tegning over Friderichswærns Fortification med omliggende Situation samt tilföiede intenderede Forbedringer.» Admiral Grotschilling fikk ikke gjennomslag for sine forslag til forbedring av verftets fortifikasjoner, men da han tok dem opp igjen i 1787, ble de delvis iverksatt. På dette kartet fra samme år er den faktiske situasjon avtegnet på kartbunnen, mens admiralens forslag er tegnet inn på små utbrett-klaffer festet med limbånd. Kartet er her vist med klaffene nede, slik at forslagene fremstår. Teksten lyder: «Plan Tegning over Friderichs Wærns Fortification med omliggende Situation samt tilføyede intenderede Forbædringer. AA: Begge krud Taarn; B: Dronningens Batterie; C: Kongens Batterie; DDDD: Caserner, hvori baade Søe- og Land-Etatens Mandskab ere indlogerede; E: Det til Defention mod Land-Siden saa betydelige Bierg Kierke-Bierget kaldet; F: War-Bierget 202 Fod høyt; G: Foden af samme; H: den intenderede nye Corps de garde; I: Staverns Bye; KK: Steen Dæmning imellem Staverns Bye og Riis Øen; LL: De 2de Vagt Huuse ved Oplags Havnen. Friderichswærn den 9. September 1787: Grotschilling / J Hoff» Vi legger merke til Grotschillings forslag om et hesteskoformet tårn på Kirkeberget (vist på en medfølgende detaljtegning) og et rundt på Risøya. Palisaderingen har et annet forløp enn den faktisk skulle få. NRA KHB m4-3

Image "chapter-4-65-1.jpg" without description

1789. «Grund Tegning af Situationen om Friderichsværns Festning Til Land Siden Med den nye forbedrede og udvidede Fortification Bestaaende af en Palisadering med Blokhuuse og bestrygende Batterier». Kartet fra 1789 gir et godt bilde av hvordan verftets forsvar ble etter at Grotschillings vidløftige plan for dets forbedring var utfelt i realiteter. NRA KHB m4-4

Image "chapter-4-66-1.jpg" without description

1795. «Plan Over Friderichsværns Værfts og underliggende Bygningers Befæstning mod Land=Siden med vedliggende Egn.» Kartet er en del av en bredt anlagt oppmåling av landog sjøområdet rundt Fredriksvern, utført av major Bang i 1795. Tegnforklaringen lyder: «A. Værftets Port; B: Værftets Chefs Vaaning; C: Hoved-Vagten; D–I: Bastion no. 1–6 med flanquerte Batterier; K: Norske Løves Batterie; L: Prinds Friderichs Batterie; M: Kron-Prindsens Batterie; N: Blokhuus No 1 indrettet til Canoner; O: Blokhuus No 2 indrettet til Haandgeværer; P: Blokhuus No 3 indrettet til Haandgeværer; Q: Batterie til Palissaderings Liniernes Defension mellem Blokhusene No 1 og 2; R: Barriere Port med Slagbom; S: Batterie til Palissaderingens Defension mellem Blokhusene No 2 og 3; T: Batterie til Palissaderingens Defension over Laurvigs Veyen; U: Vagt-Huus; a: Smedie med Kull-Hauge; b: Smedens Boelig; c: Værksted- Bygning; d: Contoirene; e: Proviant-Huset; f: Fade- og Rappert-Skuur; g: Veed-Hammer; h: Muur-Material-Skuur; i: Material- og Brabenkens Boed, samt Kalke-Skuur; k: Spaane-Haugen; l: Hoved-Magazinet; m: Dehle-Haugen; n: Material-Boeden; o: Kugle-Gaarden; p: Store Proviant-Magazin; q: Tømmer-Skurene; r: Store eller nye Krud-Taarn; s: Canalen med Broen; t: Canal-Basseinet; u: Basseinerne No 1,2,3 og 4; v: Brand-Basseinet; x: Brønd med Springg-Vand og 4 forzirede Pomper og Indhægning; y: Brønd med Pompe; z: Syge-Huset; æ: Halm-Huus; ø: Fundament til Vadsker-Huus». NRA KHB m4-12

Image "chapter-4-67-1.jpg" without description

1801. «Plan Over Friderichswærns nu værende Befæstning, hvorved tilige er antegnet, de af Admiral Grotschilling under 27de November 1781 mod Söe=Siden, giorte Forslag til sammes Forbedring». Kartet viser Fredriksverns fortifikasjoner i 1801, samt de av admiral Grotschillings prosjekter (markert med «R») som ikke var realisert. Kartet kan leses dithen at admiralens tidligere forslag (jfr. 1787) om et tårn på Risøya nå var henlagt, til fordel for et strandbatteri. Et tårn finner vi nå derimot på halvøya syd for verftsområdet, «Røkindholmen». Vi legger også merke til at forlengelsen av Søndre batteri over til Vadholmen er Grotschillings idé. Kartet er forøvrig påskrevet: «Uttaget från Kongl Danske Sjøkarte Arkivet i Københamn de 19. mai 1814». RAk/93-1731

Image "chapter-4-68-1.jpg" without description

GROTSCHILLING STADIG AKTUELL. «Plan over Fridericksværns Fæststnings Forbedring mod Søe- og Land- Siden efter de af Admiral Grotschilling under 27de November 1781 dertil giorte Forslag, hvilke her betegnet med G. A. Tredobbelte Skandse; B. Kongens Batterie; C. Dronningens Batterie; D. Kron Prindsens Batterie; E. Søndre Batterie; F. Citadellet. Friderichswærns Verfv den 31te December 1801». Her er de etablerte sjøbatteriene markert med sorte skytelinjer, mens de påtenkte; på Risøya, Rykindholmen og i forlengelsen av Søndre batteri, er markert med røde ditto. De påtenkte forsterkningene mot land består av tårnet på Kirkeberget og en tenaljert linje mot Larviksveien. NRA SE 11

Image "chapter-4-69-1.jpg" without description

1801. «Plan der Festung und des Hafens zu Friedrichswærn nebst Einen project zu Ihrer Verbesserung.» Kartet er ikke datert, men er sannsynligvis fra 1801 (jfr. Steen Møller 1973: 30), da det ble nedsatt en kommisjon som satte frem et ganske ambisiøst fortifikasjonsprogram som en respons på den overhengende krigsfare. Vi legger merke til at forslaget på flere punkter går videre enn Grotschillings forslag. De mange tårnene skulle imidlertid aldri bli bygget; som for så mange andre forslag fra fortifikatører gjennom tidene har ambisjonene vært større enn gjennomføringsevnen. NRA KHB m4-5

Fant du det du lette etter?